Du kan fuldstændig ændre din Operas udseende. Du kan fjerne og tilføje værktøjslinjer. Du kan flytte rundt med dem og placere dem, lige hvor du vil. Du kan give Opera en helt ny farve og dekoration. Du kan endda tilføje og flytte rundt på alle Operas knapper (eller endda lave helt nye).
Et ret gennemgribende eksempel på dette er f.eks. som vist i dette skærmskud. Menulinjen øverst er erstattet med en knap, der kan folde menuen ud, når man ønsker det. Fanerne ligger nu ved siden af, ikke over websiderne. Der er en helt ny dekoration og farver (udseende af knapper mv.). Der er kommet helt nye knapper til.
Det netop sete eksempel er måske lidt voldsomt at lægge ud med, så vi gennemgår i stedet et mindre gennemgribende eksempel. Målet er her at få vores Opera til at se ud som vist på billedet herunder. Vi bemærker fem ting, der er ændret. Lad os tage dem en for en og på samme tid se, hvordan vi har udført ændringerne.
Vi kan som det første se, Opera ser ud på en helt anden måde mht. farven og ikonerne. Den er fået en ny dekoration. Det er ganske let at give Opera en ny dekoration:
Funktioner, Udseende, fanen Dekoration og klik ved Find flere dekorationer, hvorefter du kan klikke på "download" ved en dekoration. Resten sker automatisk. Den valgte dekoration er i øvrigt "Freestyle".
Noget mangler. Vi har ingen fanebjælke! Umiddelbart skulle man tro, det gør det noget vanskeligt at håndtere flere åbne faneblade, men som vi senere skal se, kan man i stedet anvende panelet Vinduer.
Fanebjælken er blevet slået fra via Vis, Værktøjslinjer, Fanebjælke.
Panelerne kan du slå til og fra ligesom Fanebjælken. En hurtig genvej er F4-tasten. Vi kan se, vi for det første har valgt at få vist panelerne, men de er vist i højre side: Funktioner, Udseende, fanen Paneler og vælg Højre ud for "placering af paneler".
Der er stadig noget galt. Alle knapperne for de enkelte paneler (Bogmærker, Skærmbrikker, Notater...) er ved siden af, men vi vil have dem ovenover: Funktioner, Udseende, fanen Værktøjslinjer og klik på en panel-knap, så der kommer en gul kant omkring dem alle. Ved "Placering" vælger du nu Øverst.
Vi er dog ikke færdige med panelerne endnu, for vi har også fjernet et par panel-knapper: Funktioner, Udseende, fanen Paneler og fravælg f.eks. at få vist "Overførsler".
Vi kan tilføje nye paneler til Opera. De indbyggede er vist under Funktioner, Udseende, fanen Paneler , hvor vi vælger at få vist "Vinduer".
Man kan dog også få vist en hel webside i et panel, f.eks. en nyhedsside. Et såkaldt "webpanel".
Nu er vi der næsten. Vi mangler blot at tilføje en luk-knap, så vi kan lukke den aktuelt viste webside. Normalt finder man alle de mulige knapper fra Funktioner, Udseende, fanen Knapper, men den ønskede knap findes ikke per standard. Vi må enten lave vores egen eller håbe på, nogle andre allerede har lavet en. Disse "brugerknapper" findes, når hentet, under "Mine knapper".
Den ønskede knap findes på OperaWikis knappedel ("Close current page"). Vi går ind på denne webside og klikker blot på "Close current page", hvorefter. Knappen placeres automatisk, som nævnt herover, under "Mine knapper". Herfra kan du trække den ud til enhver værktøjslinje.
Fra my.opera.com kan du finde andres ændringer af deres Opera. Der er alle mulige - og umulige - ændringer af værktøjslinjer, menuer, tastaturgenvej og endda også ændringer af musebevægelserne til kommandoafgivning hermed. Du skal blot pege og klikke for at installere disse i din Opera.
Et eksempel på en gennemgribende ændring af menuer og værktøjslinjer finder du i Web Developer Toolbar på operawiki.info. Denne indeholder elementer, der er nyttige, hvis man er webdesigner.
Du kan altid skifte til Operas standardindstilling af dine værktøjslinjer og menuer fra Funktioner, Indstillinger, fanen Avanceret og vælge "Opera Standard".
Det er så smart lavet, at dine forskellige opsætninger gemmes, så du kan skifte mellem dem. Leger du webdesigner den ene dag, kan du f.eks. have Opera sat op til dette mht. menuer og værktøjslinjer med "Web Developer Toolbar" som beskrevet i afsnittet herover. Surfer du blot almindeligt rundt på webbet den næste dag, kan du skifte til en mere normal opsætning herfor.