Nyt i Opera 9.60 | 9.50 | 9.20 | 9.10 | 9.00
Dette er en mindre opdatering i forhold til Opera 9.0x, så den indeholder ikke så mange større nyheder af funktionsmæssig art. En af de mest interessante er Operas nye svindelværn.
Operas svindelværn beskytter mod svindelforsøg. Der gives en advarsel, hvis man befinder sig på websider, hvis eneste formål er at franarre dig personlige eller bankmæssige oplysninger til senere misbrug.
Svindelværnet i Opera virker konkret ved at tjekke givne websider op imod en online og til stadighed opdateret database med kendte svindelforsøg. Ser svindelværnet et verificeret svindelforsøg, får man en advarsel om, der er tale om et "svindelforsøg". Oplyser svindelværnet derimod, at siden er "bekræftet", betyder det omvendt, at det er verificeret, der er tale om en troværdig side og altså ikke et svindelforsøg. Endeligt kan det også få oplyst, at siden er "ikke bekræftet", hvilket betyder, det hverken er verificeret som et svindelforsøg eller som det modsatte.
Man kan konkret anvende svindelværnet på to måder: automatisk kontrol eller manuel kontrol.
Ved manuel kontrol skal du selv bede Opera om kontrollere den side, du aktuelt befinder dig på. Dette gør du ved trykke på "?" yderst til højre i adressefeltet. I nyere versioner af Opera skal du i stedet for "?" går til Funktioner, Avanceret, Sikkerhedsinformation for side (genvej ALT+ENTER) og se under fanen "Svindelværn"
Ved den automatiske kontrol kontrollerer svindelværnen selv enhver side, du bevæger dig ind på. Dette er dog slået fra per standard (Opera 9.10) og skal slås til via: Funktioner, Indstillinger, fanen Avanceret, Sikkerhed: V ved "Aktiver svindelværn".
Et svindelforsøg kan se ud som følgende. Man modtager en e-post, hvor afsenderen ser ud til at være et websted, man har tillid til (reelt stammer den fra svindlerne). Det kunne eksempelvis være, den ser ud til at komme fra ens netbank. I denne e-post vil der så være en undskyldning for at klikke på et link i e-posten for at gå til "netbankens" logind-side og logge ind. Websiden bag linket vil sandsynligvis ligne ens normale netbankside på en prik (reelt er det blot en forfalskning heraf). Logger man ind på denne side, har man nu givet svindlerne sit kodeord mv., og de er nu i stand til at misbruge disse til at skaffe sig adgang til ens rigtige netbank!
En tilsendt e-post fra kreditkortfirmaet Visa
(reelt fra svindlerne)
Linket i e-posten går ikke til den rigtige Visa-webside, men til en der ligner. På denne side skal man opgive diverse detaljer omkring sit Visa-kort, f.eks. kortnummer og pinkoden til pengeautomaterne...
Websiden 'Verified for Visa' man kommer ind på via linket i e-posten
Den rigtige 'Verified for Visa' webside