Nyt i Opera 9.60 | 9.50 | 9.20 | 9.10 | 9.00
Det har i mange år været muligt at søge i forskellige søgemaskiner direkte fra Operas brugergrænseflade f.eks. ved at skrive "g ulv" for at søge efter ulve på Google. Det har også været muligt at tilføje nye søgemaskiner selv, men det har dog været noget omstædigt. Nu er det blevet let!
For at tilføje en ny søgemaskine i Opera skal man blot højreklikke på en websides søgefelt og vælge Opret søgning. Herefter popper en dialogboks op med forskellige indstillingsmuligheder for søgningen. Efter at have valgt et nøgleord for søgningen og evt. tilrette navnet på søgningen, er man klar til at anvende denne søgning direkte fra Operas brugergrænseflade. Ved hjælp af nøglerodet kan man eksempelvis hurtigt og let søge direkte fra adresselinjen.
Ønsker vi eksempelvis at oprette en søgning til Dansk Sprognævns Retskrivningsordbog, højreklikker vi blot på søgefeltet på websiden for Retskrivningsordbogen. I dialogboksen, der popper op, vælger vi, denne søgning blot skal have navnet "Retskrivningsordbogen", og nøgleordet for den skal være "dsn". Efter at have klikket på OK kan vi nu direkte fra Operas adresselinje søge i Retskrivningsordbogen. Vi kan eksempelvis søge efter hus ved at skrive "dsn hus".
Ønsker man senere at ændre eksempelvis sit nøgleord, kan man gør dette fra indstillingerne: Funktioner, Indstillinger, fanen Søgning.
Der er naturligvis mange forskellige søgetjenester rundt om på internettet, men et par af de mere interessante kunne eksempelvis være...
I modsætning til tidligere er det nu muligt at havde defineret forskellige indstillinger for forskellige websteder. Det kunne eksempelvis være, et websted er så useriøst lavet, at det bevidst udelukker bestemte browsere, hvorfor man kan sige, at på netop det websted skal Opera kamuflere sig som eksempelvis Internet Explorer.
Et andet og mere avanceret eksempel på anvendelsen af disse webstedsspecifikke indstillinger kunne være, man netop på sit ynglingswebsted selv ønsker at bestemme, hvordan det ser ud. I dette tilfælde kan man angive, at en særlig definitionsfil for webstedets udseende (CSS) skal anvendes på netop dette konkrete websted.
Du får adgang til disse indstillinger ved at højreklikk på en webside og vælge Rediger indstillinger for websted
Nogle sider er kort og godt et mareridt at komme ind på. Der er store, blinkende bannere klasket op over det hele på en uskøn måde. Heldigvis kan det ikke være nemmere at blokere sådan sideindhold. Via et simpelt højreklik på et "bart" område af websiden (og altså ikke direkte på elementerne, man ønsker at blokere) kan man vælge menupunktet Bloker indhold, hvorfra man ved et par simple klik med musen kan blokere diverse elementer på websiden.
Du kan læse mere om blokering af indhold i Operas hjælp.
BitTorrent er en anden filoverførselsmetode end den gammelkendte tilgang med en server, der stiller en fil til rådighed, og en klient, der henter filen fra serveren.
Man kan groft sagt sige, hver enkelt computer, der henter en fil, er server i den forstand, at den ikke kun henter filen ned til sig selv, men den agerer også en form for server for alle andre, der ønsker at hente den. Når man henter en fil, henter man den ikke fra én server, men fra mange på en og samme tid, nemlig fra andre brugere der også har eller er ved at hente den. En bid fra A, en bid fra B osv. På denne måde fordeler man belastningen mellem de forskellige computere, der henter den.
En BitTorrent-filhentning kan normalt kendes på, filen, man henter ned, ender på ".torrent". Man kan se eksempler på torrent.opera.com, hvor man kan hente Opera på omtalte måde.
Læs mere i Operas hjælp
Der er mange indstillingsmuligheder i Opera, men det er ikke alle, vi kan tilgå direkte fra brugergrænsefladen. I stedet for, som tidligere, at skulle rode rundt direkte i en fil for at få adgang til de mere specielle indstillingsmuligheder, er det nu muligt at få denne adgang netop via brugergrænsefladen: Skriv opera:config i adresselinjen. Man kan læse om de forskellige indstillingsmuligheder under Opera6.ini Settings Explained på Operas websted.