opera.softwolves.dk
Gyldig XHTML | Gyldig CSS
Often imitated, never duplicated
Always outnumbered, never outgunned

Opera Mini

Opera Mini Opera findes til diverse almindelige styresystemer som Windows, Linux og Mac, men dette er blot begyndelsen. Opera kan du også finde i alt fra Nintendos spillebokse over tv-systemer til mobiltelefoner - og en masse andre ting.

Den mindste udgave af Opera til mobiltelefoner hedder Opera Mini. Den kan køre på alle telefoner, der kan afvikle Java-programmer, hvilket langt hovedparten kan. Den er ikke helt så avanceret som den "rigtige" Opera til mobiltelefoner (kaldt Opera Mobile), men den kan stadig en masse interessante ting.

Opera Mini virker ved, at efterspurgte websider inden nedhentningen på telefonen via en central server bliver pakket sammen, så de fylder mindre at hente ned, og omformateret, så de kan blive vist på en hensigtsmæssige måde på en lille skærm.

Funktionerne

Et lille udpluk af de smarte funktioner, store som små, du finder i Opera Mini, kan du se herunder.

Se evt. også Operas beskrivelse af de nævnte funktioner og mange flere til. Prøv også Opera Mini-simulatoren.

Start med Opera Mini

Internetforbindelse fra din mobiltelefon

For at kunne anvende Opera Mini skal du fra din telefon naturligvis nok have adgang til internettet. Er din telefon ikke allerede indstillet korrekt til at tilgå nettet, kan du hente en opsætning hertil enten direkte fra din udbyder, eller evt. fra din telefonens producent. Se Operas linksamling for mobil-opsætning til internettet, hvor der er links direkte til danske teleudbyderes internetopsætninger til mobiltelefoner samt telefonproducenters ditto.

Pris for internetforbindelsen fra din mobiltelefon

Opera Mini er gratis at anvende, men man skal naturligvis nok betale for internettrafikken til sin mobil-operatør. Et par priseksempler for denne trafik er...

Til sammenligning (Opera Minis standardopsætning, indlæsning af billeder i standardkvalitet) tager det ca. 1 kB at hente Googles søgeside og 16 kB at hente DR.dk. Slår man Menu, Funktioner, Indstillinger, Indlæs billeder fra, kan man væsentligt formindste mængden af data, der overføres, fx går DR.dk fra 16 kB til blot 5 kB. Du kan altid holde øje med, hvor mange kB du har hentet ned i Opera Mini fra Menu, Funktioner, Hjælp, Om.

Hent Opera Mini

Når du har adgang til internettet fra din mobil, kan du gratis hente og anvende Opera Mini. Gå til mini.opera.com i din telefons normale web/wap-browser. Efter et par klik på links på siden har du Opera Mini på din mobil.

Selve installeringen af Opera Mini foregår meget enkelt (hent, start Opera Mini og du er klar). Telmore har dog lavet en lille trinvis guide, som man måske kan have glæde af.

Se mere


["mobil-mini.o" sidst ændret 25.07.2009]